1200 kubikmeter beton til Godsbanen i Aalborg

Aftenen og natten til fredag den 9. december kørte betonbilerne i fast rutefart til vores byggeplads, Godsbanen, i Aalborg. I alt 1200 kubikmeter beton, blev på kun 12 timer pumpet ud over nettet af armeringsjern og herved blev den 80 cm høje bundplade til det nye boligkompleks til. Vi havde allieret os med to sprøjtebiler, og i løbet af aftenen og natten var ca. 120 lastbiler med beton forbi byggepladsen. Betonstøbningen skulle af tekniske årsager ske kontinuerligt uden pauser.