Områdecenter Kløvermarken

Beskrivelse

Kløvermarken er et godt eksempel på, at god arkitektur går fint i spænd med krav om energirigtigt byggeri. Når de særlige forhold omkring bygningens udformning, materialer osv. som gør sig gældende ved lavenergibyggeri, bliver taget med i planlægningen fra starten, så kan bæredygtighed, funktionalitet og arkitektur gå op i en højere enhed.

Tryghed, trivsel og livskvalitet

Den overordnede målsætning for projektet har været at skabe tryghed, trivsel og livskvalitet for beboerne, samtidig med at leve op til 2020 krav og passivhus-standard.

Boliggrupperne er placeret i to etager og bundet sammen i én helhed af fællesarealer med karakteristiske og varierende opholdssteder placeret med god kontakt til de centrale opholdsrum, terrasser og frodige gårdhaver. Ældreboligerne er rummelige torums boliger.

Materialer

Materialer er generelt valgt ud fra både æstetisk og totaløkonomisk vurdering, hvor lave driftsomkostninger og minimal vedligeholdelse er prioriteret højt.
Ligeledes betyder den kompakte bygningskrop at overfladearealet begrænses, hvilket mindsker energitabet og giver et mere energirigtigt hus.

Fakta om projektet

Projekt Tilbygning til eksisterende byggeri. Opførelse af 32 ældreboliger samt fællesfaciliteter inkl. aktivitetscentret Kløverblomsten.
Periode 1/4 2011 til 1/6 2012
Bygherre Thisted Kommune
Arkitekt A2 Arkitekterne A/S
Ingeniør ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Omfang 3.000 m²
Entreprise Totalentreprise
Fokus/øvrigt Skandinaviens første ældreboliger opført efter 2020 krav, Passivhus-standard

Fakta om projektet